Stort udvalg af udlejningsbiler og udlejningstrailere

Specialindretning af boxtrailer
- til messe/event eller til arbejdsdagen

Vi tilbyder et stort udvalg af modeller og størrelser af trailere, som kan tilpasses efter dine specifikke behov – uanset om det er til hobby eller erhverv. Med udgangspunkt i dine ønsker designer vi indretningen af din drømmetrailer. Måske ønsker du hylder i din lukkede trailer for at gøre hverdagen mere overskuelig, eller en dør i siden, der gør dine arbejdsopgaver lettere tilgængelige. Det kunne også være et vindue eller ekstra lys. Sammen finder vi den rette løsning til lys, reoler, skabe, elinstallationer og bevægelige dele som borde og andet interiør.

For dig, der gerne vil skille dig ud til arrangementer, kan vi designe din trailer som en funktionel reklamesøjle. Vi kan beskære og montere skærme på siden af traileren, som kan styres direkte fra din mobiltelefon og vise præcis det indhold, du ønsker.

Hvis du har brug for et mobilt showroom, kan vi også hjælpe med at forvandle din trailer til et komplet udstillingsrum, perfekt til dig, der er på farten. Vi indretter traileren efter dine behov, så du altid har dit showroom med dig.

Book et møde med Per og/eller Flemming for at få lagt en plan og et estimat for netop dit projekt.

Se et eksempel på et projekt, vi har udført for Rockwool herunder:

Rockwool har fået specialindrettet to Cargo/lukkede trailere, som de bruger til messer og konferencer. Trailerne er indrettet, så de fungerer som et ekstra rum, og siderne kan klappes op og fungere som markiser. Du kan træde ind i trailerne via opklappede aluminiums-trapper, og indenfor er der i den ene ende et køkken med bl.a. køleskab, mens den anden ende kan bruges til borde, stole og brochureholdere eller andet udstyr.

Kontakt os her – og vi vender hurtig tilbage for at høre hvilke ønsker du har – når traileren skal special opbygges og designes.

 

Kontakt os for mere information

 

PS. Vi efterkommer også ønsker om foliearbejde og trailerens udvendig udseende. Vi styrer udvikling fra A til Z.